De seneste bidrag fra teknologigiganter til den nyvalgte præsident Donald Trumps indsættelsesfond har rejst væsentlige spørgsmål fra de amerikanske senatorer Elizabeth Warren og Michael Bennet. I breve til administrerende direktører for virksomheder som Amazon, Apple, Google, Meta, Microsoft, OpenAI og Uber udtrykte senatorerne bekymring over motiverne bag disse betydelige donationer, med henvisning til frygt for korruption og unødig indflydelse på den kommende administration.
Brevene, der blev sendt i denne måned, kræver detaljerede forklaringer på bidragene på 1 million dollars fra hvert selskab og nogle af deres ledere, hvilket fremhæver potentielle interessekonflikter på grund af igangværende regulatoriske undersøgelser af mange af disse firmaer.
Senatorerne understregede, at disse donationer langt overstiger dem, der blev givet til præsident Joe Bidens indsættelse i 2021. For eksempel var Apples donation til Bidens fond kun $43.200, en skarp kontrast til den $1 million, der angiveligt har bidraget af CEO Tim Cook til Trumps begivenhed. Tilsvarende gav Google og Microsoft henholdsvis $337.500 og $500.000 til Bidens fond, meget mindre end deres seneste bidrag. Senatorerne hævder, at sådanne uoverensstemmelser giver anledning til bekymring over hensigten bag disse bidrag, især da mange af disse virksomheder står over for kontrol over antitrust-overtrædelser, forbrugerskade og arbejdspraksis.
Lovgiverne pegede yderligere på historien om tætte interaktioner mellem teknologiske ledere og Trump i hans første periode, hvor smiger og adgang til administrationen ofte så ud til at give gunstige resultater. De nævnte tilfælde som Cooks regelmæssige engagement med Trump og Meta CEO Mark Zuckerbergs beslutning om at være vært for en indsættelsesfest for den valgte præsident, som eksempler på teknologiske ledere, der potentielt søger at nå frem. Sådanne aktiviteter, hævder de, bidrager til opfattelsen af, at disse donationer ikke blot er ceremonielle, men er strategiske tiltag, der har til formål at påvirke regulatoriske beslutninger.
Læs også:
I deres breve redegjorde senatorerne for de løbende lovgivningsmæssige udfordringer, som hver virksomhed står over for, fra Apples antitrust-søgsmål og klager over arbejdspraksis til Googles monopoldom og Metas undersøgelser af privatlivets fred. De understregede, at disse bidrag kunne fortolkes som bestræbelser på at afbøde virkningen af føderale handlinger. Lovgiverne anmodede virksomhederne om at give detaljerede begrundelser bag donationerne, herunder timingen og omstændighederne for deres beslutninger, inden udgangen af januar.
Efterhånden som kontrollen med disse virksomheder fortsætter med at intensiveres, kan svarene fra deres ledere kaste lys over, hvorvidt disse donationer blot var ceremonielle gestus eller en del af en kalkuleret strategi for at sikre favorabel behandling fra den kommende administration.
(viaThe Verge)